Image of Jola Hyltoft

Jeg arbejder hovedsageligt med olie på lærred. Mine oliemalerier bliver til gennem en lang proces, hvor jeg lægger lag på lag af farverne til der langsomt bygges et farvespil op.
Billederne er en blanding af figurativ og abstrakt kunst. Mine værker er intuitivt styret af farver, form og bevægelse.

Inspiration – den er konstant. Den kommer fra små øjeblikke i dagligdagen fra oplevelser i naturen, meditation, kunst og musik.

Det er søgen og behov efter at skabe balance når der er ubalance, at skabe ro når der er kaos. Det er min indre trang til at udtrykke mig, der er mit “sprog” at kommunikere med overdenen.

I Sverige har jeg malet hos Kenneth Sjöö. I Danmark har jeg været elev hos Erik Jørgensen. Endvidere har jeg del atelier med Erik og fulgt ham i hans arbejde, hvilket har været en uvurderligt inspiration for mig.

“Hvis malerens spontanitet er ægte, gentager han aldrig sig selv. Et nyt billede gentages ikke, det uddybes. Livet gentager heller aldrig sig selv. Vi er på en evig vandrig. At male er at være i den dybeste overensstemmelse med naturen i sig selv.”
Eigil Jacobsen